Jeg har sidste uge gennemgået en uge, der virkelig ”forstyrrede” mine daglige rutiner, og jeg ramte muren (læs: mit ego synes, det var skide forstyrrende og stressende – men min sjæl var på en helt anden og mere kærlig mission!)
Det var ikke planlagt
En uge med slem forkølelse, og en uge, der også bød på en sorg, da vi måtte tage pludselig afsked med et elsket kæledyr.
Det var bestemt ikke planlagt!
Og hvordan er det egentlig med os mennesker, når det ikke lige går, som vi havde planlagt?
- Hvilke tanker og følelser sætter det i gang? Uanset om det er store eller små forandringer?
- Hvordan er det med sorg? Med vrede? Med frygt?
Giver du dig selv lov til at mærke det – I nuet? Mens tingene sker?
Det gør jeg bestemt ikke altid – men jeg har efterhånden lært mig selv så godt at kende, at jeg ikke lige så ofte ryger i stress og smerte fælden, som jeg gjorde, da jeg var yngre….. og det er jeg dybt taknemmelig for.
Den smertefulde ligning
En ting er sikker – ligningen for rigtig mange af os kunne hedde sådan her, når vi møder noget, der ikke var planagt:
SMERTE + MODSTAND = LIDELSE/KRISE
SMERTE er her bare et ord, der dækker over noget, vi oplever som ubehageligt eller som en trussel.
FX hovedpine, rygsmerter, sygdom, en fyring eller trussel om samme, skilsmisse, dødsfald, konflikter, dine børn der ”gør oprør mod dig”, en sårende bemærkning, kritik, en afvisning, grænser der bliver overskredet og meget mere…
MODSTAND kan vi oversætte med alt det, som en smerte kan sætte i gang – fortrængning, overspringshandlinger, knokle der ud af for ikke at MÆRKE, hvad der i virkeligheden foregår.., tankemylder, overtænkning, flugt ind telefon og skærme, skældud på andre, spekulationer og antagelser osv.
LIDELSEN – eller KRISEN – opstår, når vi møder os selv med modstand. Med andre ord, det vi TÆNKER om vores SMERTE….. og de følelser, det sætter gang i. OG det vi tænker føler om vores smerte er ofte baseret på fortidens oplevelser, chok og traumer.
Alle de gange, vi ikke er blevet mødt og forstået og rummet af vores forældre, nære omsorgspersoner, og mennesker i vores liv.
Vores hjerne går i trussels niveau, når der sker noget, der minder det mindste om noget, vi har oplevet før. Og som ikke blev håndteret kærligt, roligt og med medfølelse og forståelse.
For KROPPEN HUSKER….også det du ikke kan huske….
Og så opstår ”Lidelsen” – din krop bliver skyllet igennem af stresshormoner .Det du står i, som vi kan kalde en ”smerte”, vil ofte opfattes 1000 gange værre, end det måske er – i virkeligheden….
De tunge stressende tanker blev til selvomsorg
Tilbage til historien om min uge, der ikke lige gik, som jeg havde planlagt.
Onsdag i løbet af dagen kom der nemlig en kraftig forkølelse farende ind fra højre.
Så kraftig, at jeg måtte aflyse mine MediYogahold eftermiddag og aften. OG JEG KAN IKKE FORDRAGE DET! At aflyse….
De næste dage, måtte jeg også lukke biksen og blive hjemme…. Og tage min egen ”medicin”.
Jeg røg lige i fælden – og tanker som disse nåede at kværne rundt i min hjerne:
- ARJ jeg kan da ikke aflyse – de har jo betalt for deres yoga…
- Hvornår kan jeg så tilbyde en ny tid, kalenderen er jo fuld..?
- Hvad med de penge jeg mister (som selvstændig betaler jeg selv for fraværsdage)
- Shit, det kan jeg ikke overskue – bare det går hurtigt over.
- Er det Corona? (NOT!)
- Bliver de nu irriterede på mig? Hvad tænker de om mig?
Alt sammen TANKER, som jo slet ikke har gang på jord….
Alt min krop bad om, var jo bare et par dage i sengen med fred og ro.
Jeg tog mig i mine tunge stressende tanker, og valgte i stedet HELT bevidst at tage nogle dejlige dybe yogiske vejrtrækninger, mærkede min krop og min ankring, og valgte at tænke følgende:
- Selvfølgelig aflyser jeg, min krop har jo brug for det
- Hvor blive det fedt bare at give slip, og kun være noget for mig selv!
- Det tager den tid, det tager…. Jeg har tillid til min krop.
- Nu giver jeg mit immunforsvar fred og ro.
- Det er da egentlig også ret skønt bare at have huset for mig selv…..
Og vupti – efter 3-4 dage, var jeg frisk som en havørn igen.
Så kære dig, hvordan ville det mon være, hvis du mødte din egen ”smerte” med mere selvkærlighed, overgivelse omsorg og medfølelse?
Du ønskes en dejlig uge med masser af selvomsorg og god energi – uanset hvad du møder på din vej!
Kærlig hilsen Elena