Husk at passe på din smukke sensitive energi, så du kan bruge den på det, du elsker! 💛

Jeg tillader mig lige at lande blødt i din læsetrøm igen – denne gang med fokus på det at være særlig sensitiv, energisensitiv, sansestærk, hypersensitiv, supersensitiv – ja kært barn har mange navne.

For nemheds skyld kalder jeg det her i nyhedsbrevet særlig sensitiv, men ynder mest selv at kalde det energisensitiv eller sansestærk.

 

At være sensitiv 

For nogen kan det have en negativ klang at kalde det SÆRLIG sensitiv – som om man er særlig sart, særlig svag eller bare særlig på en forkert måde.  

Jeg er selv meget sensitiv, og har en formodning om, at jeg er født sådan, og at min opvækst med svigt, mine forældres skilsmisse da jeg var 6-7 år og meget andet gjorde, at jeg udviklede endnu flere “ekstra antenner” – en måde at overleve i verden på – at være ekstra på vagt – at sikre mig, at alt nu var i orden…. Hvilket det ikke var så tit.

Der var meget stress og uro i mine omgivelser, og det har jeg brugt mange år på at slippe og på at aflære de mønstre, som ikke længere gavner mig fra den tid i mit liv.

Som vi jo alle må, hvis vi ønsker det.

Heldigvis var der også masser af gode, trygge, sjove og dejlige tider – noget jeg er meget taknemmelig for i dag. Det hele har formet mig til den jeg er, og min familie betyder alt for mig.

Men sensitiv det er jeg – og jeg ELSKER det! 💛

 

Kend dig selv, så bliver livet nemmere 

Og hvorfor overhovedet gå op i det? Jo, af den klare årsag, at jeg mener, at jo bedre vi kender os selv, jo bedre vi kan forstå os selv, og den måde vi er på – jo bedre kan vores liv blive, og jo bedre og stærkere kan vores nære relationer og alle andre relationer også blive.

Livet bliver bare nemmere, når vi forstår os selv, og hvem vi er.

Jeg har gennem årene selv udviklet en næse for at hjælpe sensitive sjæle og deres børn.

Uden min sensitivitet og stærke intuition, kunne jeg ikke lave det jeg gør, på den måde jeg gør det. Så på en måde er min sensitivitet blevet min superkraft.

Så jeg har på sin vis valgt at bruge min egen historie til at hjælpe andre. Vi har alle læringer med i livet, som kan bruges til give videre til andre og til os selv.

 

Når sensitiviteten bliver en klods om benet

Men hvis vi ikke ved, hvad der er på spil, kan sensitiviteten blive en tung klods om benet, som udhvisker personlige grænser, gør os tunge, og mere modtagelige for stress og sygdom.

Vi kan nemt blive overvældede og overstimulerede, hvis vi ikke ved, hvad der skal til for passe på vores energi.

Fordi vi bliver for sammenblandede med vores omgivelse, fordi vi mærker, føler og sanser så meget, som vi gør.

Har du tænkt på, om du måske selv er særlig sensitiv? 

 

1/5 af befolkningerne er sensitive

Videnskabelige undersøgelser viser, at ca 20% af verdens befolkning er født med en ekstra sensitiv hjerne og nervesystem, Forbindelserne i hjernen fungerer simpelthen anderledes.

Som at have ekstra forstærkning på sanserne og have mange ekstra antenner. Som at leve livet med forstørrelsesglas.

Medfødte traumer, nedarvet bevidsthed fra familiesystemet og andre faktorer kan medvirke til denne sensitivitet. For nogen er det bare sådan man er, uden nogen konkret årsag.

Hvis du er i tvivl, om du selv er det, kan du downloade denne PDF fil med en vejledende test, og den kan dig et fingerpeg, om det kunne gøre gældende for dig.

Det er SÅ vigtigt, at vi passer på vores energi, så vi kan være i verden med mere styrke og tryghed – sensitiv eller ej. 💛

 

 

Meditation til dig, der ønsker kropsfred og stærk energi

Hvis du har lyst til at støtte lige netop dette – at tage vare på din energi – kan du downloade denne Hvis du er i tvivl, om du selv er det, kan du downloade denne PDF fil med en vejledende test, og den kan dig et fingerpeg, om det kunne gøre gældende for dig. – Kropsfred og stærk energi:

 

Kode: Kropsfred

 

Måske har du den allerede, men så kan du jo med fordel blive mindet om den igen, og for dig, der ikke har den – prøv den, og mærk om den gør noget godt for dig!

God fornøjelse med at ære dine egne grænser og energi!

Smil og solskin til din dag

Elena