3 powerfulde tips til at skabe energetisk plads til mere af alt det gode i dit liv

Jeg håber, du nyder sommeren, uanset hvor du befinder dig lige nu! Og jeg håber af hele mit hjerte, du indtil nu, har holdt lige præcis den sommerferie, du og din sjæl drømte om, og havde brug for 💛

Jeg har fortsat ferie en uge mere, og det er jeg bare så glad og taknemmelig for. Som soloselvstændig er der ofte mange ubekendte – som fx hvor mange feriepenge, det er muligt at sætte til side.

Normalt holder jeg 3 ugers sommerferie – det har jeg prioriteret helt fra den spæde start i min virksomhed.

Det er indtil nu lykkes mig at manifestere lige præcis dette.

Men i år var det anderledes – for jeg har af gode grunde ikke haft samme omsætning, som jeg plejer p.g.a. de mange måneder, jeg blev pålagt at holde min holistiske biks nedlukket.

Så jeg troede egentlig kun, der var råd til 1 uge….. og det er jo ikke så meget vel?

Og hvorfor fortæller jeg dig dette, tænker du måske?

Fordi, jeg gerne vil dele med dig, hvordan jeg fik skabt mulighed for 1 uges ferie mere – intet hokus pokus – Blandt andet ved hjælp af rent energiarbejde. 1 uge føltes nemlig ikke helt “rigtig nok”.

Derfor er jeg ekstra taknemmelig for min sommerferie i år – og jeg kommer aldrig mere til at tage den for givet!

Så jeg besluttede mig for at tage min egen energimedicin, som ofte hjælper mig, når jeg er faret lidt vild i mine egne tanker og tvivl på mig selv, og ikke helt kan mærke mit indre kompas og intuition. 

Jeg besluttede mig for at anvende nogle af de energetiske værktøjer, jeg har i min egen effektive “erfaringskuffert”, og som jeg ALTID underviser mine klienter i til mine 1:1 forløb og ofte i mine MediYoga sessioner.

For som sensitiv sjæl, skal vi være ekstra opmærksomme på at få adskilt vores energi, fra andres, når vi er fyldt op. At få sluppet det, der ikke er vores. Så vi bedre kan mærke, hvordan det er at være os, når vi bare er i vores helt egen energi.

 

 

For at få skabt plads til mere af det, min krop og sjæl så inderligt ønskede, tog jeg særligt 3 værktøjer i brug dagligt over en kortere periode – dem deler jeg ud af her – for måske de også kan virke for dig!

 

Det er skønne effektive værktøjer, som kan hjælpe dig med følgende:

 

💛 At få mere kontakt til din intuitive energi – Dvs. din evne til at mærke helt ind i, hvad der føles sandt for dig – dit ægte JA og dit ægte NEJ. Det DU mærker, er sandt. DIN INTUITON LYVER ALDRIG – husk det!

💛 Mere indre tryghed – En stærkere følelse af at være DIG. Husk at frygt er det modsatte af intuition. Hvis frygten føles stærkere, kan det være fordi, dine tanker lynhurtigt har overdøvet din intuition og første indskydelse. Og dine tanker er baseret på fortidens erfaringer, kodninger, oplevelser, traumer med mere.

Men hvad nu hvis der var en anden vej, end frygten og bekymringerne?

Værktøjerne kan også hjælpe dig med følgende:

💛 Mere lethed og mere energi

💛 Mindre tankemylder og overtænkning – fokus og klarhed

💛 En større kontakt, til hvordan det i virkeligheden føles at være dig, når du blot er i din egen energi.

💛 Når du ved, hvordan din intuition føles, kan du nemmere manifestere, det DU ønsker – for intuitive valg

     bringer os næsten altid kun til valg der giver mere, end de tager.

💛 En større følelse af tillid til, at du kan skabe det, du ønsker over tid.

 

 

OG her kommer så mine 3 tips

 

.. som i al sin enkelhed går ud på at cleare dig for andres  energi (særligt hvis du har følelsen af at blive drænet og tung), og dernæst at styrke dit eget felt og dit eget “filter” til omverdenen.

 

1. Mental clearing:

Sig denne sætning ofte og gerne flere gange dagligt – enten højt ud i rummet eller inde i dig selv:

“Jeg slipper nu al den energi, der ikke er min – forlad min krop nu”. Efterfulgt af en dyb vejrtrækning.

Ordet energi kan skiftes ud med “stress”, “tung energi”, “tristhed”, “bekymring”, “forvirring”, eller hvad du nu ønsker at slippe. Tænk på, at ca 70-80% af det, du mærker, har du højst sandsynlig “downloadet” i dine omgivelser og i dine relationer uden at vide det. Siger det bare. 🥰 

Lav gerne øvelsen flere gange, til du mærker en øget lethed i dig.

 

2. Kropslige clearinger/ Sunde grænser

💛Ryst din krop stående i ca 3 minutter. Som om du var en hund, der ville ryste vand af sig efter en svømmetur. Pattedyr ryster sig i øvrigt naturligt, når de har været udsat for noget faretruende og traumatisk – og så er de okay igen! En øvelse dit nervesystem vil elske!

💛Lav børstebevægelser på hele din krop – som om du børster imaginært støv af dig – på HELE kroppen. Gør det kærligt og nærværende! Sørg for at få så meget af kroppen med som muligt.

Forestil dig, at du børster alt det af det af dig, du ikke længere har brug for. 

Eller bare hvis du har følelsen af at være i tvivl og ikke kan mærke dig selv og dit ja og dit nej. 

Eller hvis nogen i din nærhed har påvirket dig på en ubehagelig måde.

Børst det af dig!

Din krop mærker nu mere, hvor den “går til”. Grænsen er markeret tydeligere.

 

3. STYRK dit felt – forstærk dit naturlige filter

Forestil dig at du er omgivet af et stærkt gyldent lys. Eller en hvilken som helst farve, du kan lide.

Jeg lærte det af en klog spirituel kvinde, der hedder Rikke Hertz, at du fx kan forstille dig, at du er inde i dit eget guldæg – et æg med gyldent gennemtrængeligt lys – som kun kan modtage kærlighed og kærlig og nærende energi udefra. Intet tungt eller drænende kan komme igennem.

Stil dig selv ind i “ægget” dagligt ved at visualisere det – eller bare tænke på det, som om det bare er sådan. Hvis du har svært ved at visualisere – tænker du: “Jeg er nu inde i mit eget guldæg – omgivet af et stærkt gyldent lys, der kun tillader kærlig og givende energi at trænge igennem”.

 

Og hvordan kan disse værktøjer så have givet mig en uges ekstra ferie, tænker du måske?

 

Ved bevidst og dagligt at bruge dem –  tiltrak jeg helt uventet nye og eksisterende kunder de sidste uger op mod min ferie, som fra et ærligt sted valgte at investere i dem selv med et forløb hos mig. Uden at blinke.

Jeg var nu ikke længere i frygt for “kun” at have en uges ferie – jeg var i taknemmelighedsvibe,

Jeg clearede mig selv for uvedkommende energier, og dermed kunne jeg bedre mærke min tillid og ro, og jeg slap overtænkningen. Jeg havde sluttet fred med, at det var, som det var.

For en uge var jo bedre end slet ingen ferie….. Fokus på det, der er, og ikke det, der mangler!

Når vi slipper frygt, modstand og tvivl, bliver der ofte plads til det, vi har brug for.

Og værktøjerne kan hjælpe på lige præcis dette. Hvad det end er for dig.

Er der noget quick fix? Ikke en skid…. Det kræver øvelse og tid og mod, men det ER muligt

 – YOU GO DEAR SENSITIVE SOUL!

God fornøjelse med at skabe mere plads i dig, og det, DU har brug for – ferie eller ej!

 

Kærlige sommervibes fra mig til dig!

Elena

Space Clearing Meditation til dig! 

Meditation til Spaceclearing for sensitive og andre følsomme sjæle.

En super energihjælp til dig, der har svært ved at holde dine grænser, mærker alt for meget, og alligevel kan have svært ved at mærke dig selv.