Jeg hedder Elena, og er født i 1969. Jeg blev uddannet som behandler i 2003, og har haft egen praksis siden da. Jeg er oprindeligt uddannet ved Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) i København, og har mit afsæt i kinesisk medicin.

Det blev startskuddet til en skøn karriere indenfor alternativ behandling og selvudvikling. Jeg har siden uddannet mig indenfor akupunktur, BodyTalk og Access Bars. Behandlingsmetoder, som arbejder med kroppen energetisk og helhedsmæssigt på alle planer.

Jeg opdaterer og uddanner mig hermed løbende indenfor sundhedsområdet og mine specialer, og er desuden RAB-REGISTRERET. (Registreret Alternativ Behandler via Sundhedsstyrelsen)

ANDEN ERHVERVSERFARING:

Ved siden af mit dejlige arbejde som behandler, har jeg i mange år arbejdet indenfor pædagogik, sundhed/pleje, handicapområdet og som støttelærer på en folkeskole.

Jeg bruger ofte mine erfaringer fra tidligere relevante jobs i mine behandlinger. At kunne gøre en forskel for andre mennesker, betyder meget for mig både professionelt og privat.

I dag arbejder jeg fuld tid i min klinik, og er 100% dedikeret, til det jeg laver. Husk – ALT kan forandres – hvis vi tør, og hvis vi virkelig har et ønske om, at flytte os fra et sted til et andet!

Vision
Min vision er helt grundlæggende et dybfølt ønske om at skabe en positiv forandring for hver eneste person, som træder ind ad min dør.
Uanset om det handler om smerter, stress, sygdom, usunde livsmønstre eller andre ubalancer.

Mit vision er også at være en hjælp til, at DU kan få øje på dit eget potentiale, dine muligheder og din kerne, så du fremadrettet bliver bedre til at fokusere  på, hvad der fungerer godt for dig, og hvad der fremmer dit helbred, dit humør og dit liv!

Mit afsæt er i ærlighed, rummelighed, respekt, tillid og en viden om, at alt  er energi (og dermed foranderligt…), og at vi selv er medskabere af vores liv – med stor indflydelse fra vores tanker og overbevisninger og følelser.

Dit liv er dit ansvar! Men jeg hjælper dig gerne, hvis du har brug for det!

Indenfor følgende felter har jeg særlig god erfaring med mine arbejdsmetoder/værktøjer:

  • Stress
  • Smerter
  • Selvudvikling
  • At være særlig følsom/sensitiv