EFT Tapping/Matrix Reimprinting

Et energipsykologisk værktøj

EFT – Emotional Freedom Technique er et energipsykologisk værktøj:

DVS. en frigørende og forløsende metode, som arbejder med den sammenhængende energi i tanker, krop og følelser.

EFT kan bl.a. kan anvendes til følgende:

EFT kan anvendes alene, men komplimenterer fint andre behandlingsmetoder. EFT er en kombination at østens viden om energi, meridianbaner og akupunkturpunkter, og vestens viden om kognitiv terapi og positiv psykologi.

Sådan foregår en behandling med EFT

En behandling foregår ved at jeg tapper/banker blidt på udvalgte akupunkturpunkter på kroppen og i ansigtet, samtidig med, at der fokuseres på det tema/oplevelse/traume/følelse, som du ønsker at arbejde med. Der fokuseres enten verbalt med sætninger og/eller ved at mærke i i kroppen, hvor energien eller blokeringen sidder.

Der arbejdes ofte med positive bekræftelser i sessionerne, så underbevidstheden får en ny kodning omkring det, der arbejdes med. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre den måde, vi oplever den på.

Dine tanker og følelser afspejler sig nemlig også i din krop. Ubearbejdede følelser og oplevelser skaber ubalancer og blokeringer i dit energisystem, hvis de ikke får lov at få den plads, de har brug for i selve situationen. Ofte fortrænger vi det, vi ikke ønsker at mærke. Dette er samtidig en helt almindelig forsvarsmekanisme, hjernen har, for at beskytte os og passe på os.

Man kan populært sige, ”at EFT er akupunktur for følelserne, tankerne og negative oplevelser – blot uden nåle!”

Kroppens selvhelbredende evne og kraft

Kroppen er meget dygtig til at helbrede sig selv, men gennem et liv ophober vi alle negative oplevelser, som kroppen husker ubevidst. Det lager af ”skrald”, som kroppen har hobet op, skaber propper i ”systemet” forskellige steder, og dette opleves som det, du kender som symptomer og stress af forskellig art.

En kronisk mavepine kan fx vise sig at handle om, at ”Livet er svært at fordøje, fordi jeg føler mig magtesløs”…… eller en tilbagevendende hovedpine og søvnløshed kan vise sig at bunde i et gammelt uforløst traume, som kroppen ikke fik processet færdigt i selve situationen. Mindet er så at sige ”fastfrosset” i underbevidstheden. EFT ”skubber” mindet ud af sin fastlåshed, og der kan igen komme frit flow i energien. Mindet vil ikke længere ligge og forstyrre og dræne. EFT er desuden nemt at lære selv, og du vil efter første eller anden session selv få udleveret en forenklet oversigt over punkterne, så du kan tappe videre derhjemme selv.

Det du selv kan gøre, er i sidste ende det allervigtigste – Det er så frigørende, når vi oplever på egen krop, at vi rent faktisk kan noget selv!

NB! Metoden er oprindelig udviklet af Gary Craig, og du kan besøge hans hjemmeside her, hvis du ønsker: www.emofree.com