NOGENGANGE FÅR MAN MERE, END MAN ØNSKER SIG!

Jeg har længe ønsket mig et nyt og mere personligt udtryk på min hjemmeside.

Jeg er ikke tekniknørd (det lader jeg andre om…), så for mig, har det været en uoverskuelig opgave at gå i gang med. Jeg blev ved med at skyde opgaven foran mig, og håbede på, at der ville ske et mirakel!

For min hjemmeside spejlede ikke helt det, jeg gerne ville….

Min intuition blev ved at sige mig, at der nok skulle komme en løsning, jeg vidste bare ikke lige hvordan.

Sidste weekend kom den så – løsningen! Det firma som har lavet min hjemmeside, og som jeg havde en årelang kontrakt med (med vilkår jeg absolut ikke længere var tilfreds med) gik konkurs!

Det betød, at jeg på få dage var ude af min kontrakt – men også uden hjemmeside. Huiiiii – først stress og panik – selvstændig erhvervsdrivende uden hjemmeside?

Endnu engang var den gode vibration med mig, og jeg fik hjælp af min gode kollega og kære veninde Lotte, som siden da løbende har hjulpet mig med at få hjemmesiden op at køre. Fra nu af bliver dette min nye platform, og herfra kan min nye hjemmeside spire, vokse og gro.

Siden vil blive mere dynamisk med blogindlæg, små inspirerende videoindlæg for dig, din krop og din livsglæde, og spændende artikler m.m.

HAV DOG VENLIGST OVERBÆRENHED I FORHOLD TIL TEMPO, DESIGN OG BRUGERVENLIGHED DE FØRSTE MÅNEDER – TAK <3 <3 <3

Stay tuned…..